Man kan altid håbe
Håbet kan ingen tage fra en, og håb er vigtigt at have hele livet igennem. Det ligger i religionen, at der altid er et håb, og det kan man integrere i ens liv, som en del af ens tilværelse, og de værdier man arbejder ud fra. Vi mennesker kan rigtig mange ting, og vi er dygtige skabninger, det er helt sikkert, trylle kan vi ikke, og nogen gange her i tilværelsen må man ty til noget der er større end en selv, for at komme igennem noget svært. Her håb og troen på at det nok skal gå altsammen helt afgørende for, at man kommer trygt og sikkert igennem den storm, som man nu engang befinder sig i. Ved at håbe og tro læner vi os op af nogen udenfor os selv, og det er sundt for os, for vi kan ikke og skal ikke kunne klare alt muligt. Vi er kun mennesker, vi er ikke perfekte og vi gør det bedste vi kan, og nogengange rækker det langt og andre gange kort.