Den russiske zar var enevældig hersker over det russiske imperium fra 1613 til sin abdikation i 1917. Han var en af de mest magtfulde monarker i historien, og hans styre var præget af en række militære og økonomiske succeser. Under zarismen blev Rusland en førende europæisk magt, idet det udvidede sit territorium og moderniserede sin økonomi. Zarens autokratiske regeringsstil førte imidlertid også til udbredt politisk undertrykkelse, og hans politik viste sig i sidste ende at være uholdbar. Zaren blev væltet under den russiske revolution i 1917, og han og hans familie blev henrettet. Tsarens arv er fortsat genstand for en heftig debat; mens nogle betragter ham som en tyrannisk hersker, ser andre ham som et nødvendigt onde, der bidrog til Ruslands modernisering.
Titlen tsar er afledt af det latinske ord caesar, der betyder “kejser”. De russiske zarer var enevældige monarker, der herskede med ubegrænset magt over deres undersåtter. De var også overhoveder for den russisk-ortodokse kirke og havde stor indflydelse på landet